Sort snak i det innovative litteraturmiljø

Forfatter, tidligere rektor for Forfatterskolen, underviser og medstifter af forlaget Gladiator, Hans Otto Jørgensen, blev for nylig interviewet til ATLAS. Siden jeg i sin tid, da jeg først hørte om Jørgensens ’revolutionerende’ forlag, læste dets hjemmesides i passager rablende sorte præsentation af dets såkaldte ideologi og manifest, har jeg næret en skepsis over for forlaget, men forsøgt at give det tvivlens fordel – indholdet kunne jo være udtænkt og formuleret af f.eks. en praktikant. Interviewet i ATLAS klargør imidlertid, at det er Jørgensen selv, der står bag manifestet på forlagets hjemmeside.

Det forstærker min skepsis og får mig til at fundere over det mysterium, at en person, der er så fuldendt usammenhængende i både sit sprog og sine idéer og samtidig så normativ i sin tilgang, kan have fastholdt en stærk position i det danske litteraturmiljø gennem så mange år og fortsat blive taget alvorligt af den litterære verden, endda for nylig blive tildelt en innovationspris (til Blixenprisen 2016).

Jørgensens fremstilling af sit litteratursyn er så fuld af obskøne fejlslutninger, grove selvmodsigelser og decideret sort snak, at det ikke med rette kan kaldes et ’