Krigen fortsætter
»Det er ikke en konflikt, det er en krig,« siger Igor og begynder per refleks at strække fingrene på hans højre hånd. De hænger bare som døde stumper for enden af hans arm, der er pakket ind i bandage og holdt op af en sort slynge.
Det er snart ni måneder siden, at en 12 mm kugle var tæt på at fjerne hele hans underarm og hånd. Efter fjorten operationer ser det ud til, at han muligvis kan komme til at bruge både hånd og underarm igen. Hans værelseskammerat er knap så heldig, hele hans højre ben er væk. De to soldater ligger sammen med 300 lidelsesfælder, der grundet kugler, mortergranater og anden militærisenkram har fået skiftet fronten ud med en hospitalsseng på et gammelt sovjethospital i midten af Ukraines hovedstad, Kiev. Det gamle hospital med sprækker i murerne, aircondition ude af drift og en smule ujævne gulv er blevet taget i brug for at behandle soldater, der har særligt krævende sår og skader.
På hospitalsgangen lige udenfor Igors stue hænger der med små mellemrum billeder, der står i skærende kontrast til resten af hospitalet. Væggene slår sprækker, men billedet er tydeligvis rammet ind fornyeligt, og på billedet tættest på Igors stue er fem stolte uk