Tillært hjælpeløshed

Der findes et berømt forsøg indenfor klinisk psykologi, som har til formål at illustrere, hvad der sker når et dyr (og i forlængelse heraf, et menneske) bliver udsat for stressende eller smertefulde stimuli, som f.eks. elektrisk chok, og ikke formår at finde måder at undgå disse stimuli på. Det første af en række af sådanne eksperimenter, udført af Seligman & Maier, fandt sted i 1967 på University of Pennsylvania. Jeg vil ikke trætte jer med de tekniske detaljer, men essensen er som følger: En hund placeres i et aflukke, hvor gulvet kan give smertefulde elektriske chok. Hvis der er en teknik til at undgå at få chok (f.eks. ved at trykke på et håndtag) lærer hunden den hurtigt. Hvis et tryk på håndtaget ikke har nogen effekt, vil hunden prøve en række strategier, før den giver op og overgiver sig til smerten uden at gøre noget for at undgå den. Senere, når hunden igen får adgang til en række måder at undgå chokkene på, gør den intet for at undslippe dem, da den har lært, at chokkene er tilfældige, uundgåelige og en nødvendig del af dens daglige tilværelse.

Dette eksperiment siger en masse om en hunds mentale formåen og om, hvor langt mennesker vil gå for at åbne hjernen