EU’s grænser flyttes udad
En klassisk fortælling blandt mange EU-tilhængere er historien om, at man er tilhænger af EU, fordi man ikke vil være nationalistisk. Der forsøges altså skabt en modsætning mellem EU og nationalisme eller i hvert fald ultranationalismen.
Denne fortælling har på mange måder altid undret mig. Ikke fordi jeg ikke forstår, hvorfor det er attraktivt for EU-tilhængerne, da vi jo nok er mange, som ikke vil forbindes med ultranationalismen. Nej, det der undrer mig er, at det virker som om, at man dermed er totalt blind over for, hvad EU lige præcis selv gør.
EU nedbryder måske nok grænser i mellem medlemslandene, men samtidig opbygges store og solide grænser ud til resten af verden – grænser i både bogstavelig såvel som i overført forstand.
De fysiske grænser fjernes
Grænser forstået helt bogstaveligt er blevet fjernet internt i EU især ved hjælp af Schengen. Eller det vil sige, grænserne er ikke som sådan blevet fjernet, det er blot landenes ret til at kontrollere egne grænser, som er blevet fjernet. Målet med Schengen er jo i høj grad at understøtte det indre marked og den frie bevægelighed, og her ønsker man – også på signalniveau – at underst
