Vil I ikke nok sende jeres kvæg herned?
Billeder af barbariske machete-mord fra Den Centralafrikanske Republik (CAR) gik verden rundt i starten af 2014. Det skete, efter den kristne militsgruppe Anti-balaka overtog kontrollen i det borgerkrigsramte land og indledte et brutalt hævntogt mod den muslimske Seleka-gruppe, der tidligere sad på magten. Amnesty International og Human Rights Watch rapporterede om systematisk etnisk udrensning af det muslimske mindretal, og krigen har i alt sendt omkring en million mennesker på flugt fra volden.
I maj 2015 så den værste krise ud til at være ovre. Trods fortsatte kampe mellem militsgrupperne har spæde fredstiltag og planer om et parlamentsvalg været med til at fjerne CAR fra listen over ’niveau 3 katastrofer’, FN’s betegnelse for den værste grad af humanitær krise. Samtidig blev det imidlertid slået fast, at kun 21 procent af den nødvendige humanitære assistance foreløbig er blevet kanaliseret til katastrofen, som FN derfor vurderer er i farezonen for at blive »verdens største, glemte humanitære krise.«
»Det er en fejltagelse, at det internationale samfund har lullet sig selv ind i en ide om, at stabiliteten er vendt tilbage til landet. Staten er kollapset, og bevæbn