Et råb til menneskeheden

Erich Maria Remarques bog Triumfbuen udkom i Tyskland i 1946 og fortjener på alle måder stadig at blive læst. Faktisk har den en aktualitet, man gerne havde været foruden, her i Europa i 2015, hvor flygtningestrømmene er historisk store, og hvor Europa, ifølge politiske røster rundt om på kontinentet, angiveligt skulle vakle skæbnesvangert under byrden.
Remarques egen historie – født i Tyskland, meget ung soldat i første verdenskrig, flygtet fra Tyskland og frataget sit statsborgerskab på grund af ’utyske’ værker (Gestapo foranlediger afbrænding af hans bøger) – danner et solidt baggrundstæppe for denne historiske roman.
Triumfbuener historien om en tysk mand, uddannet læge og tidligere overkirurg i Tyskland, der opholder sig illegalt og papirløst i Paris i slutningen af 1930erne efter at han måtte flygte fra sit land, væk fra Gestapo og nazisternes fremmarch. Ravic, som er det seneste dæknavn, han har taget, bor på Hotel International, hvor værtinden er kendt i flygtninge- og immigrant-miljøet for at være én af dem, der ikke beder om de ellers obligatoriske identitetspapirer fra sine hotelgæster, og hvor det altså er muligt at opholde sig.
S