»Jeg står midt i en folkevandring skabt af borgerkrig«

Spraymalingen er gul som en rapsmark på en sommerdag. Jeg fejer fliserne med en kost, vi har fundet i kælderen. Det støver, så det kilder i næseborene. Min underbo taper fliserne op, så det danner en ret linie. Jeg vrider låget af spraydåsen og presser knappen ned. Den gule maling skal fortælle beboerne i vores ejendom på Vesterbro i København, at cykler kun må holde inden for den gule stribe. Vi åbner en flaske æblemost, som kvinden på fjerde sal har doneret til dagens opgave i andelsforeningen. Vi betragter resultatet. Vi er begge enige om, at det er en succes. Hvor lang tid vil den gule maling holde? Når den bliver udvisket, må vi bare have spraydåsen frem igen, siger vi til hinanden. Vi er trætte af bunker af gamle cykler, der ligger parkeret som et umuligt mikadospil. Vi er trætte af Christiania-cyklen, som ingen kører på. Vi rykker den ud i gården. Fliserne er fejet, solen skinner, cyklerne står parkeret som sirligt arrangerede dominobrikker.

Tolv timer senere står jeg i afgangsterminalen i Billund Lufthavn. Klokken er lidt over fem om morgenen, og jeg har ikke sovet siden klokken syv om morgenen dagen før. Jeg bestiller et wienerbrød og en sandwich i lufthavnens caf