Midt om natten

Halvdelen af Danmarkshistorien står næsten hen i det uvisse. I hvert fald den del af den, som tidsligt har udspillet sig fra solnedgang til solopgang.  Natten kan være svær at få øje på som selvstændigt genstandsfelt i dansk historieforskning.  Det eneste store samlede værk om den er Hugo Mathiesens Natten, Studier i gammelt Byliv fra 1914.

Derfor er det en oplagt – men stadigvæk rigtig god idé – de to historikere Poul Duedahl og Ulrik Langen har fået som redaktører på Nattens gerninger.  Med bogen vil de nu kaste et kulturhistorisk lys over natten som den skrider frem fra omkring 1500 – hvor den begynder at dukke op i stadig flere bevarede kilder – til år 1900, hvor natten ifølge redaktørerne forsvinder med lyset fra de nye glødepærer og i det mentale efterskær fra Oplysningstiden. Perioden er, som der peges på i forordet, præget af en gammeltestamentlig opfattelse af dag og nat, med afledte modsætningspar som lys-mørk, god-ond, liv-død, orden-kaos. Natten var noget værre noget. 

Nattens gerningerer opdelt i 14 kapitler, hvert med sin selvstændige forfatter, hentet blandt især historikere fra museer og højere læreanstalter landet over. Det