Er kristetid technotid?
Detroits årlige festival for elektronisk musik, Movement-festivalen, slår i denne uge endnu engang dørene op for et stort publikum fra hele verden. Sidste år slog festivalen nye deltagerrekorder – ironisk nok samme år som byen Detroit gik konkurs. For mange mennesker, som ikke kender til technomusik, kan genren virke ensformig og primitiv. Men ikke desto mindre så synes genren de senere år at være blevet mere populære igen, men samtidig er vores samfund i krise. Er der en sammenhæng mellem techno og krise? Og hvad er det egentlig, der gemmer sig bag det tilsyneladende ensformige beat?
Technoproducer Juan Atkins, betegnes ofte som technogenrens skaber. Atkins opvoksede i en sort middelklassefamilie i Detroit, og begyndte i sine teenageår at lege med trommemaskiner og synthesizere i sin fritid. Som han selv og flere andre technomusikere fra Detroit senere har fortalt, så var der ikke andet at lave, hvis man ikke ville være kriminel. Detroit var i 1980'erne i dyb krise. Byen var præget af arbejdsløshed, og befolkningstallet dalede hurtigt. Byen blev i denne periode kendt som ’Murder City’, og fremtidsudsigterne var ikke lyse. Men ønsket om at dette skulle ændre sig,