At tegne og pjaske med vand
Vi ankom til min fars dødsleje julemorgen. Radiogudstjenesten på P1 var netop ved at være forbi, og umiddelbart efter spillede de indledningen til Bachs Das Wohltemperierte Klavier, præludium i C-dur. Det blev den sidste musik, han hørte.
Den korte sats består af lyse, opadgående arpeggioakkorder, der udfoldes i en enkel, fuldendt struktur, og som samtidig udgør åbningen på den konsekvente udforskning af de 24 dur- og moltonearter gennem lige så mange præludier og fugaer. En afrundet begyndelse.
Et døgn senere, 2. juledag, døde min far af en lungebetændelse på Hvidovre Hospital. Han blev 76.
*
Det er sommer på Amager, og jeg sidder i mit køkken med åben altandør. På bordet foran mig ligger to bøger af den tyske sociolog Hartmut Rosa, en tyk og en tynd, og så er jeg igen faldet i Inger Christensens essays: ét lyseblåt bind med de to samlinger, Del af labyrinten og Hemmelighedstilstanden. Varmen er trykkende, og jeg drikker stærk, sort kaffe. Udenfor i gården svirrer svalerne i lave, skrigende cirkler. De varsler regn.
*
I manuskriptet til Johann Sebastian Bachs Die Kunst de
