Menneskene og maskinerne

Jan Ullrichs krop var et fysiologisk vidunder. Han var et tysk ideal på en enkeltstartscykel med de effektive kraftudladninger, der gjorde ham urørlig i sin tidskørsel. Jan Ullrich var århundredetalentet, kraftværket fra Rostock, en tysk tempomaskine forklædt som rytter i sin magenta-farvede Telekomtrøje. I 1997 blev Jan Ullrich som 23-årig den første tyske vinder af Tour de France, og jublen var stor i det genforenede Tyskland, hvor man valgte at lukke øjnene for hans opvækst i den østtyske talentudvikling. Man regnede med mange år øverst på podiet for den unge rytter, der blev præsenteret som et genetisk særtilfælde.

Men Ullrich kom aldrig til at dominere den gule trøje. Amerikaneren Lance Armstrong, der havde vundet kampen mod sin kræftsygdom og nu kæmpet sig vej tilbage til cykelsporten, stærkere end nogensinde før, nægtede ham det gang på gang under hele seks udgaver af det franske etapeløb. Armstrongs egen vej frem var historien om en rytter uhyre målrettet i sin ambition, og som på aggressiv facon formåede at bane vejen for sig selv.

For Ullrich blev mødet med Armstrong en nedadgående spiral, og da amerikaneren endelig midlertidigt stoppede sin karriere, blev