Puttekasseteorien

I lægekonsultationers venteværelse finder man som regel et hjørne indrettet til børn. Her finder man pegebøger, måske et tog af træ. Et puslespil og ofte en ”puttekasse”; det vil sige en æske i træ med udskårne huller i forskellige former. Trekanter, store og små firkanter, cirkler. Det handler så for barnet om at finde de brikker, der matcher hullet, trekant til trekant, firkant til firkant og så videre. Det går ikke at forsøge sig med at tvinge en cirkel i en firkants hul; det lader sig ikke gøre. At formerne overensstemmer er afgørende for, om barnets leg lykkes. 

Det er ikke kun ved leg med puttekasser, at former har betydning. Der er nok en grund til, at vi sjældent ser trekantede bøger. Det er simpelthen et uhensigtsmæssigt format til skrift – eller i hvert fald mindre heldigt end det klassiske rektangulære udtryk. De fleste af os har også erkendt, at lige så hyggeligt og rart det kan være med loftslejlighedernes skråvægge, lige så besværlige er de.