Luftbølger i lavalandet
Tilbage i 2008 havde Island et sandt annus horribilis med en økonomisk nedsmeltning af dimensioner, der forårsagede en truende statsbankerot, konkurser uden ende, voldelige demonstrationer, regeringsskifte og massive internationale lån. Finanskrisen trak i den grad tænderne ud af det lille øsamfund, og den totale afgrund lurede under lavaen. Efterfølgende har den værste polarstorm lagt sig og indbyggerne er i gang med at se fremad. Et af lyspunkterne er den årlige Iceland Airwaves festival som i år løb af stablen for 12 år i træk.
Siden festivalens spæde start i 1999 har Airwaves vokset sit til at være en veletableret festival, der kunstnerisk og ambitionsmæssigt godt kan måle sig med andre byfestivaler som Sonar i Barcelona eller Reberbahn i Hamburg. Småt er det dog. Kun 6000 billetter er til salg, men det lave antal publikummer opvejes til fulde af det imponerende musikprogram, der tæller over 250 forskellige bands, artister og dj’s. I år kunne man opleve alt fra legendariske sangerinder som Yoko Ono, Sinéad O´Connor og Björk, til store indienavne som Beach House, The Twilight Sad og 22 Pistepirko, elektroniske acts som James Murphy og Owen Pallet, danske navne som Icea
