En ny gud er i huset
Udkast til sangtekster. Overkradsede notesbøger i hobetal. Dokumenter. Kvitteringer for instrumenttransporter. Breve. Fotos. Musikvideoer. Skitser. Rigtig mange meter skønlitteratur. Skulpturer. Gotiske kunsttryk. Indkøbslister. Afklippet kvindehår. Elvis. Johnny Cash. Jesus. Leonard Cohen. Og tegninger – mange – af nøgne kvindekroppe fra Caves egen hånd.
Det hele samlet sammen af tingfinderen og, viser det sig, mytomanen Cave selv i løbet af seks årtier tilbage fra barndommen i 1960´erne som kordreng og udsmidt high school-knægt i Wangaratta, Australien, til i dag. Hver for sig er de en lille fortælling. Kurateret af Cave selv - i tæt samarbejde med Christina Back og Janine Barrand - udgør de tilsammen den sammensatte og flimrende, men aldeles kontrollerede myte ved navn Nick Cave. Velkommen til oprindelsen til Caves kunstneriske verden. Velkommen til myten om Cave, ifølge Cave selv. En ny gud er i huset.
Cave er der som ny gud i kirkehuset, rejst for og af Cave.
Udstillingen i Den Sorte Diamant er som et overraskende hjemmebesøg, en privilegeret visit i Caves arbejdsværelse og kringlede kunstnersind, der over de otte rum og 800 kvadra