Det dominerende element

Det var i 1993 om eftermiddagen. Lasse Lyngbo var 15 år og på besøg hos sine bedsteforældre. Han sad i stuen med høretelefonerne på med musikken roterende i ørerne. Det var ikke til at se, men mens manden i højtalerne sang om abe ”gone to heaven” åbnede en ny verden sig for ham. Lasses storebror var vendt hjem fra USA.. Med sig havde han tre plader: Doolittle med Pixies, Nervermind med Nirvana og Loveless med My Bloody Valentine.

Det er 16 år siden, at musikken vrængede sig vej ind i Lasses ører og fik øretrommen til at banke i takt med de elektriske guitarer. Siden har den siddet fast. Fra gymnasiet med diverse bands, til internationale pladekontrakter og turnéer med Diefenbach til i dag, hvor Lasse arbejder som producer, laver musik til teater og har sit eget musikalske projekt, White Pony, med Martin Sibenhaar bedre kendt som Pato.

White Pony opstod efter, at Diefenbachs engelske pladeselskab var gået konkurs. Fra at have været på internationale turnerer, været bosat i udlandet og ageret underlægningsmusik ved serier som O.C. og C.S.I., stod medlemmerne nu med håret i postkassen. Og måtte finde ud af hvad de nu skulle gøre. For Lasse var svaret en