Min ånd går dårligt i takt til staten
LUFTOBSERVATIONER
»Russerne afdækker jo virkeligheden langt tydeligere end surrealisterne«, skriver en kammerat til mig på en sms. Jeg sidder på en mørk balkon med nymånen hængende over mig, ryger en cigaret, scroller på min telefon og sipper forsigtigt af min svigerfars hjemmelavede vin. Den er kraftig, syrlig, lidt besk, men alt i alt hæderlig, det går. Da jeg er bosat i Grækenland, ser jeg først nyheden om droner over dansk luftrum på Al Jazeeras Instagram-kanal: slørede lys i mærkelige bevægelsesformationer på en mørk himmel over Kastrup. Russisk hybridkrig formodes det, selvom det vist stadig ikke kan bekræftes med sikkerhed. I nyhedsstrømmen bemærker jeg at ordet ‘droner’ på et tidspunkt bliver erstattet af ordet ‘luftobservationer’.
Hvorom alting er: der er fremmede droner over hjemlandet og surrealisme på SMK. Der er spøgelsesskibe i de indre farvande og åndelig oprustning i medierne. Her i Grækenland er der ingen droner, i h
