Brænd det hele

For tiden har jeg lyst til at brænde det hele. Og med det hele mener jeg de institutioner, der har tilladt, at verden er kommet til det sted, hvor den er i dag. Sidste år var jeg ked af det. Overvældet af den politiske udvikling og konsekvenserne af den: klimakollaps, folkemord i flertal, hurtigt voksende neo-fascistiske bevægelser, listen fortsætter. Jeg syntes, det virkede håbløst at lave kunst i det perspektiv. Jeg troede, at jeg én gang for alle havde mistet troen på kunsten. 

Nu har jeg fundet ud af, at det hele tiden var institutionerne, jeg havde mistet troen på. I dag er jeg ikke så meget ked af det, som jeg er vred. Jeg er skuffet over den politik, magthaverne fører. Jeg er skuffet over omfanget af multinationale firmaers ekstreme grådighed og mangel på etik. Jeg er skuffet over de fonde, der putter penge i utopiske kunstprojekter med den ene hånd og sender våben til etnisk udrensning med den anden. Jeg er skuffet over udstillingsstederne og teatrene, der bliver ved at forholde sig så uambitiøst og "neutralt". Jeg er skuffet over, at vi vedligeholder et kapitalistisk system, hvor profit er vigtigere end menneskeliv og klodens fremtid. Og jeg er skuffet over, at vi