At lede efter svar i hestepis
I nogle store kælderlokaler i Ørestad ligger den uafhængige non-profit kunsthal SIMIAN, der i løbet af de sidste år har vist internationalt format og indkasseret priser og præmieringer til både kunstnere og udstillingsstedet. Nu er turen kommet til lidt af en hemmelig stjerne, en kunstnernes kunstner, canadiske Moyra Davey, der har åbnet soloudstillingen 2HB på SIMIAN. Davey har været aktiv siden 80'erne og blev først kendt for sine fotografier, men har siden høstet stor anerkendelse for både sine tekster og filmværker.
På udstillingen vises tre værker af Davey: en serie fotoværker og to film. 2HB (2025) er titlen på serien af fotoværker, som alle har foldemærker og frimærker på sig, som et resultat af at de er blevet sendt med posten som breve til udstillingsstedet. Værkerne bærer på fortællingen om deres egen rejse hertil. Der er en intim poesi over at gå og læse navnene på de lokale kuratorer, der står som modtagere af værkerne. Grebet tager kunsten lidt ned fra sin piedestal og peger på, hvordan det også bare drejer sig om et menneske, der sender nogle ting til et andet menneske, som dernæst bliver hængt op på væggene.
På de forskellige billeder
