Både en levende parallelverden og et fængsel

Jeg går rundt i de hedebølgeramte rum på første etage af Møstings Hus, men jeg skal passe på, hvor jeg træder. Oscar Eriksson Furunes har nemlig spredt et utal af sneglehuse ud over gulvene, fyldt med små grønne glasstykker. Jeg ved ikke om det er tidligere besøgendes skyld, men nogle få sneglehuse er gået itu og ligger splattet ud sammen med de mange glitrende glasskår, som de før bar på.

Den norsk-svenske kunstner sammensætter i udstillingen GLITRA sit eget hemmelighedsfulde queer-arkiv fra en tid, hvor man måtte træde varsomt, skabe kodesprog og forholde sig i skyggerne – hvilket stadig er nødvendigt de fleste steder i verden. I Danmark er der fortsat kampe at tage, aktuelt imod nye populistiske bevægelser, som fordømmer det ikke-heteronormative. Men alligevel: Pride er blevet en institutionaliseret begivenhed og regnbueflag hænger overalt i butiksvinduer, og derfor melder et andet spørgsmål sig: er der også en nostalgi på spil hos Furunes, en længsel efter de koder og det subkulturelle fællesskab, som netop synlighedens sejre har gjort mere overflødige?

Glasskårenes friske lysegrønne farve henviser til Oscar Wildes grønne nellike: et diskret tegn mellem