Kunst uden for hvidhedens spejlkabinet

»Vi har ret til at kende vores egne billeder« sagde Julius Lester, leder af fotoagenturet i borgerrettighedsorganisationen the Student Nonviolent Coordination Committee. »Vi vil se på os selv med egne øjne, og om nødvendigt definere os selv, når vi først har kigget grundigt efter og opdaget, at vi er smukke.«

Citatet kunne være et indspark i den verserende danske hvidhedsdebat, men er fra 1967. I tressernes USA kæmpede borgerrettighedsgrupper som SNCC for integreret undervisning, stemmeret, lige adgang til det offentlige, og noget så simpelt som selvtillid.

»Magt er ikke kun politisk, magt er også selvtillid. Og du kan ikke have selvtillid, hvis alle de billeder, du ser, afspejler andres verden. Hvordan andre ser ud.«

Behovet for at synliggøre marginaliserede perspektiver og skabe nye billeder, som USA's sorte kunne identificere sig med, var i fokus hos store dele af borgerrettighedsbevægelsen og optog mange af samtidens kunstnere.

På Brooklyn Museum kan man for tiden se udstillingen Witness: Art and Civil Rights in the Sixties. Den markerer halvtredsåret for lovændringen, der i 1964 officielt forbød racediskrimination i USA, og giver