Kragefuglenes parallelsamfund

Essay

19.05.23

Kragefugle lever i takt med mennesker. Når vi ændrer byen, ændrer vi deres habitat og udfoldelsesmuligheder. Når vores Roskilde Festival slutter, begynder deres. De har deres storhedstider, når vores samfunds almindelige orden vakler eller kollapser. På mange måder kender de vores kulturlandskab bedre end vi selv gør, og de har brugt længere tid på at studere os, end vi har brugt på dem. Hvilke historier ville de fortælle om os, hvis de kunne?

Carl Plum

Gothersgade, kl. 4 om natten

»LUDER, LUDER, LUDER!«

Pigen går over krydset med tre drenge i en hale efter sig. De bliver ved med følge efter hende og råbe deres taktfaste råb, imens hun gør et imponerende job med at ignorere dem.

I trappeopgangen bag mig sidder en kvinde i et oktoberfest-agtigt kostume og græder ind i sin telefon. Det lyder som et veninde-nødopkald. En civil politibil sætter farten ned da den kører forbi hende og kigger lidt på situationen inden den ræser videre: Hun er o.k. Hun er bare fuld. For når det er fredag nat i indre by er kaos i nogle timer normalen, som en slags kontrolleret sprængning.

Tre krager og en råge står i et skænderi over en vaffelis og en eksploderet pose ostepops på gaden. Jeg tager min telefon frem og begynder at filme dem.