Houellebecq forsøger at undslippe den udvidede kampzone

I et tidligt essay, At holde sig i live. En metode, åbner atter romanaktuelle Michel Houellebecq med et bistert nik til sin gamle lærermester, pessimisten Arthur Schopenhauer: »Verden er udfoldet lidelse«, skriver han og tilføjer: »Enhver eksistens er udvidelse og tilintetgørelse. Alting lider indtil det er.« 

Lidelsen er gennemgående, men hvad de øvrige aspekter angår, har Houellebecq hidtil opholdt sig mest ved det første punkt, udvidelsen. Det oplagte eksempel er Udvidelse af kampzonen, men også Elementarpartikler, Platform, Muligheden af en ø samt Kortet og Landskabet, falder ind under denne kategori, hvor det, der dissekeres, er et samfund, der har taget form som et »gigasupermarked«, hvor samtlige menneskelige relationer, særligt de erotiske og de kærlighedsmæssige, er underlagt markedets iskolde kalkuler. Houellebecq udstiller ikke blot symptomerne og diagnosticerer sygdommen, han stikker fingeren i såret, trykker til og nyder hånligt synet af det levende ligs rallen. Sædvanligvis stopper han der. 

Når man læser de tidlige essays er det som om, Houellebecq allerede heri har skitseret sit forfatterskabs veje, som om