Problemer, problemer
Sylvester Stallone har et underligt ansigt, et meget, meget kedeligt ansigt. Huden er glat, stivnet i nogle dybe rynker over panden og rundt om øjnene, strukturen får mig til at tænke på det brune plasticlaminat, som man beklædte møbler af sponplade med i 70’erne. Der er noget massivt ved ansigtet, ved hans minimale, lidt langsomme mimik. Hans øjenlåg hænger. Det kunne ligne, at han har fået et hårdt tryk eller slag fra venstre, som er blevet et permanent aftryk, så han nu kun kan se lidt skråt mod højre. Som om han lige er blevet forstyrret. Hans ansigt keder sig. Han er uimponeret. Det er der ikke rigtig noget i den her actionfilm, der kan ændre på.
I Bullet to the Head spiller Stallone lejemorderen James Bonomo, kaldet Jimmy Bobo. En aften har han været ude og slå en farligt pumpet mand ihjel på et hotelværelse sammen med sin unge makker Louis. Bagefter tager de på bar for at høre folkemusik og drikke whisky, men allerede efter den første drink bliver Louis stukket ihjel af en skulende mand med et ar over øjenbrynet. Han prøver også at slå Jimmy ihjel. Det lykkes selvfølgelig ikke.
Jimmy vil hævne Louis, han vil finde de ansvarlige bagmænd. Louis var