Historieskrivning i realtid
Det vil nok altid være svært at begribe, at man befinder sig i en verden og en tid, hvor historiske hændelser udspiller sig. Det er ellers et ord, man ret ofte hører, særligt fra personer, der har erhvervet sig en kommentator/analytiker-titel udi alt fra håndbold til politik: »vi er vidne til et historisk comeback!«, eller »dette er en ministerrokade af historiske dimensioner«.
Men for de fleste hverdagsmennesker, der ikke skal nå hjem og dække op, hvis tilværelse ikke er i rokadestadiet, ligger det historiske altid et stykke væk. Man kigger på historien, men tager ikke nødvendigvis selv, med krop og sjæl, aktiv del i den. Dog er der hændelser, der udspiller sig netop nu, navnligt coronapandemien og krigen i Ukraine, der er så udslagsgivende for vores verdensbillede (i vores del af verden altså), at det får selv de mest ahistoriske og hverdagsagtige af os til at føle tilstedeværelsen af det historiske nærme sig. Selv i det tilfælde, og ”i disse tider”, må man dog indrømme, at de fleste af os stadig nyder godt af afstandens privilegie. Overhovedet at have muligheden for at kunne gå i biografen og se film på CPH:DOX vidner om, at