Filmisk familieterapi
»Enhver kunstnerisk formulering må rive sig fri af sit kildemateriale og skabe et ”eget” univers med egne såvel etiske som æstetiske love«. Sådan skriver den danske dokumentarist Jon Bang Carlsen i sin bog At opfinde virkeligheden, der b.la. fungerer som en slags manual til Bang Carlsens metode – den såkaldte ’iscenesatte dokumentarisme’, som han har raffineret siden 80´erne.
En metode som den ligeledes danske dokumentarist Jesper Dalgaard med Mors drenge for alvor afslører sig som ny bannerfører for. Citatet fortsætter: »Derfor vil den gængse identifikation mellem dokumentarisme og sandfærdighed altid være fejlagtig, og ligeledes den gængse identifikation mellem fiktion og fri fantasi«.
Altså: dokumentarfilmen er, gennem sine metoder, i lige så høj grad som fiktionsfilmen et særskilt, konstrueret værk. En dokumentation af virkelige personer og hændelser, ja, men også en valgt indramning af disse. Opdyrket af virkeligheden, som enhver fiktion i øvrigt, men ikke stavnsbundet til den. Eller, igen med Bang Carlsens ord: »Jeg nægter at være tilfældighedernes gidsel, selv om jeg maler med virkelighed på penslen«.
Man kan selvfølgelig diskutere diss
