Den noble simpelhed
I alle sine former bliver det sensationelle og overraskende hurtigt kedeligt. Man forstår ikke en danser bedst dér, hvor han eller hun er allermest konkret og længst over jorden. Ballet baserer sig således ikke alene på plastiske principper, men behandler den helt uomgængelige naturlov i livet og kunsten, som bevægelse er, på et mere abstrakt plan.
’¡Olé!’ er i forbindelse med tyrefægtning et råb man ikke selv er herre over, men noget man pludselig mærker komme væltende frem fra et dybt sted i maven. Det samme oplever mange fodboldinteresserede. Det sker når der bliver spillet rigtig tæt i straffesparksfeltet, og de er sikre på, at bolden er inde. Den bevægelse med foden kender de - dén sender dem op af sofaen.
Helt usensationelt kan jeg fortælle at, Ridder af Dannebrog, Thomas Lund, d. 21. maj 2012 dansede den sidste aften af Balanchine og Stravinsky (Symfoni i 3 satser) som om det var første gang han prøvede trinene. Hans tilstedevær var så kæmpestort, at han altid var lidt forud for det han burde; netop det vi fornemmer er rigtigt; dét der forstås eller rette opleves ved selve bevægelsen – at være forud.
Olé-følelsen kan aktiveres af det h
