Det hellige i alt
Marguerite Duras skrev engang, at man altid skriver på verdens døde krop, ikke for at udfylde tomheden, men for at optegne den ørken, der står tilbage. Andreas Vermehren Holm, forfatter, oversætter, forlægger og redaktør – forskellige udtryksformer i en større praksis – skriver også videre og ovenpå, men i Nye mytologier er det kosmiske korpus ikke dødt, højst slumrende.
Vermehren Holms værk består i, med vidtåbne øjne og nøjsom, nærmest andægtig hånd, at vække verden til live. Ikke for at værne om erindringen om det, der var, men i en levendegørende afsøgning af, hvad vi bør give videre. En fremtidsarkæologi – og i den forstand er det også en brutal, men derfor ikke mindre etisk og æstetisk hånd, der føres. Omgivet af digte, breve og små essays, står palimpsesten som værkets bærende modus: afrevne bogsider og illustrationer, overstregede og overmalede med vand- og fedtfarver, så blot nogle få ord træder frem af det slørede, og danner nye, poetiske og (frem)tidssvarende formationer: »se en historie i disse ruiner, / n
