Næstekærlig nihilisme

Den amerikanske forfatter Joseph Campbell skriver, at når man finder en forfatter, som virkelig taler til en, så skal man kaste sig over hele dennes forfatterskab, til der ikke er mere tilbage. Hellere fordybe sig i en enkelt forfatters betagende livsværk end at læse lidt af den ene, lidt af den anden, uden nogensinde helt at blive opslugt. Det råd har jeg fulgt. Sådan da.

I kampen mod min ivrige nysgerrighed efter alt andet end det, jeg laver lige nu, taber min tålmodighed som regel. Den rummer ikke evnen til den totale fordybelse i noget som helst, men for et år siden blev jeg velsignet med det sjældne fokus, en besættelse kan give. Jeg genfandt en forfatter, hvis samlede værker blev en form for trøst og værn mod den håbløshed, der i stigende grad definerer 2020’erne - ikke fordi bøgerne gav mig et afbræk eller en flugt fra virkeligheden. Tværtimod. De beskriver gang på gang en verden i brand af årsager, som på forunderlig vis føles hyperaktuelle, og paradoksalt nok blev det katarsisk at læse om menneskets undergang igen og ige