En divas forsvarstale
Nogen måtte have bagtalt Madame Nielsen, thi uden at hun vidste af at have gjort ret meget ondt, bliver hun en dag af en teaterchef beskyldt for MeToo på det store tyske teater, hvor hun i mere end tre år har arbejdet på en forestilling.
Sådan kunne den første sætning i Madame Nielsens Tidsåndernes hus lyde. Det gør den ikke:
»Men det skete i de dage i et af de store europæiske lande, hvis historie i forvejen var ganske dramatisk og hjemsøgt af krige og kriser og krænkelser af landets egne borgere, at der fra det berømmede gesamtkunsthus i en af de større provinsbyer udgik en uimodsigelig invitation til en magikerinde oppe fra kontinentets høje Nord, som med sine vovede og af og til ganske vanvittige visioner, sange, besværgelser og uforudsigelige gestus og rolleskift skulle tilføre det ærværdige hus et friskt pust og en smule af sin forrykte og nyskabende ånd.«
Såle
