Undtagelsestilstandens tumult
I den romerske forfatning var der en særlig bestemmelse for håndtering af politisk uro, den såkaldte tumultus, der i krisetider midlertidigt ophævede loven og lod det romerske senat udpege en diktator, der kunne regere med uindskrænket magt i op til et halvt år. Nødstilfældet eller undtagelsestilstanden råbte på andre metoder. Hannibals elefanter kunne ikke bekæmpes med almindelige retsprincipper.
I Kaspar Colling Nielsens nye roman Frelseren fra Hvidovre bliver vi sat på en bænk ved siden af digteren Allan Thornbum, og han lever i stilfærdighed i pandemiens undtagelsestilstand, der i Hvidovre er knapt så dramatisk som De Puniske Krige. Pandemien har ikke ændret meget på Allans dagligdag. Han arbejder stadig som trafiktæller, ryger stadig billig bali shag, bor stadig alene med sin kat i en kælderlejlighed og fordriver tiden med at kommentere på andres digte, som han gemmer i et kartotek.
Bedst som man tror, at man har et corona- eller isolationsvidnesbyrd i hænderne, tager Colling Nielsen i vanlig stil røv