Tre bøger med Maya Tekeli
Vi lægger hårdt ud med bogen The Game af Neil Strauss. Den er fra 2005, men bliver alligevel ved med at dukke op, næsten som en slags klassiker. Hvad får dig til at pege på den?
»For nyligt sad jeg på Nørreport og spiste pomfritter i en rød kjole efter en stor aften på Kajak Bar, da en ung mand satte sig ved siden af mig og bad mig forestille mig en kube i en tom ørken og fortælle ham om den. Jeg sagde nej og spurgte ham, om han havde »læst hele bogen«? Tankeeksperimentet, der gerne skulle ende med, at jeg synes han var sexet, stammer nemlig fra The Game: Penetrating the Secret Society of Pickup Artists, som jeg synes er en fantastisk bog.«
»Den kompromisløse gonzo-journalist Neil Strauss følger og beskriver hovedpersonerne i et vildt miljø af pick-up-artister med så stor indlevelse, at man faktisk oplever ham forsvinde ind i den kultur, han afdækker. Det er en skam, at man har reduceret The Game til en latterlig guide til at score smukke kvinder i røde kjoler på Nørre