Tre bøger med Esben Schjørring
Den første bog, du har valgt, er Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft. Hvorfor det?
»I 2000 år, fra Platon til Kant, tænkte man sandhed og væren som noget evigt, mennesket kun fik adgang til ved at overskride sig selv, sin krop, sanser og tidsbegrænsede eksistens. Faktisk var filosofi indtil Kant den måde, vi prøvede overskride os selv på. Kant genindsætter menneskets endelighed i centrum, og selvom det sker i slutningen af 1700-tallet i Kaliningrad, er det en revolution, vi stadig lever midt i. Det er hamrende svært at holde ud, at sandhed og evighed ikke hænger sammen, men at alt er underlagt det flygtige. Både i videnskab, politik og i vores personlige liv er det svært at acceptere, at det gode, det smukke og det sande ikke er eviggyldigt.«
»Jeg tror, at hvis hele vores civilisation blev lagt øde, og vi kun havde én bog tilbage, så ville Kritik af den rene fornuft være den eneste, der kunne genskabe de seneste 300 års tænkning, kunst og politik. På den måde er den lige så afgørende som Bibelen. For mig person
