Sommerferielæsning
MORTEN WILHELM SCHOLZ anbefaler
Karen Russell : Swamplandia (2011)
Ava Bigtree er yngste medlem af en familie af alligator wrestlere bosat på en af The Ten Thousand Islands sydvest for Floridas Everglades. Tiderne er sorte. Avas mor er død af cancer. Avas far forsøger desperat at holde familiens temapark Swamplandia oven vande på trods af de svigtende turister. Ava storebrod stikker af ind til fastlandet og storesøsteren forelsker sig hovedløst i et spøgelse. Og The Birdman – hvad vil The Birdman ?
Russell skriver sig ind i en spirende tendens, der kan døbes noget i retning af ny nordamerikansk magisk realisme. Det er ikke Harry Potter det her. Det er dødsens alvorligt, ufatteligt velskrevet og aldeles dramatisk nu med spøgelser.
Karen Russell var at finde på The New Yorkers ”20 under 40” liste fra 2010. Universet i Swamplandia blev introduceret i novellen "Ava Wrestles the Alligator", der kan læses i novellesamlingen St. Lucy's Home for Girls Raised by Wolves (2006) udgivet da Russell var 24 år. Også den bog kan varmt anbefales.
Tom Bissel : Magic Hours