Selv den mindste ting er af social betydning
21-årige Ava flytter fra Irland til Hong Kong for at undervise rige kinesiske børn i engelsk. Her møder hun bankmanden Julian, og snart flytter Ava ind i gæsteværelset i Julians fancy penthouselejlighed. Nogle gange dyrker de sex. Julian betaler Avas husleje, mens Ava får et smukt sted at bo i stedet for den kakerlakbefængte Airbnb-lejlighed med de sutsko-sjokkende, negative veninder, hun boede sammen med, før hun mødte Julian. Ava nedgør sig selv. For hun ved det godt. Hun er »en dårlig feminist«, fordi hun lader Julian forsørge hende. Hun kender, de »kønspolitiske implikationer« ved ikke at leve op til den »kapitalistiske forestilling om«, at kvinder kun er noget værd, hvis de kan forsørge sig selv. Ava udfører småopgaver i Julians hjem, mens hun i virkeligheden ønsker, at han vil holde mere af hende, end hun holder af ham. Hun tænker: »Jeg ville ønske Julian var gift. Det ville gøre mig til en magtfuld person, der kunne ødelægge hans liv«. Men Julian er ikke gift. Han er kold, han er kynisk og han er single. Så derfor må Ava, hvis hun vil have adgang til Julians penge og de privilegier som følger med, leve med at være underdanig, samtidig med at hun udmærket er klar over bytt