Kannibalisme, drager, tortur og andre sjove ubehageligheder
Nogle forfatterskaber er det besværligt at holde liv i, ikke fordi skriften ikke flyder for forfatteren, men fordi offentlighedens opmærksomhed ikke længere er, hvad den har været. Sådan et forfatterskab har Preben Major Sørensen (major udtalt som militærrangen på engelsk, ikke dansk) haft. Siden sin debut i 1965 med Ildmesteren har han skrevet både romaner, digte og essays, men måske først og fremmest fortællinger, i den tyske fantastiske tradition. Major Sørensen har en form for kultstatus, hvad der særligt blev manifesteret med antiromanen Barnet, der udkom på forlaget Anblik i 2010. Her møder man et barn, der sluger ét og brækker noget andet op, som så fortolkes af nogle forældre, der bestemmer hvad barnet skal blive til, og sådan fortsætter det over 200 sider. Det er en ret voldsom kritik af ideen om at blive til noget, der foregår i den bog, som han i øvrigt udfolder i et interview med Harald Voetmann i det norske litteraturtidsskrift, Vagant.
Major Sørensens nyeste og syvogtyvende udgivelse, Forløbelser, er lige udkommet på forlaget Escho.
Om Forløbelser skal
