Hvordan opdyrker vi en kultur?
Velkommen til et nyt bogår! Alt kan ske. Hvilken forfatter bliver mon hevet i retten næste gang? Hvilke kendisser debuterer som krimiforfattere? Hvilket værk vil vi hylde for dets enorme vigtighed for at glemme det 14 dage senere? Kommer vi til at diskutere andre emner end kritik og autofiktion? Det må tiden vise.
Årsskiftet er en oplagt anledning til at drømme lidt, selvom de første uger ikke just foranlediger den store optimisme. Men det, vi ikke tør drømme om på verdens vegne, kan vi måske ønske os fra litteraturen i stedet. Der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og der kan komme stor litteratur ud af krisetider. Lige så nedtur det er på et personligt plan, lige så gavnlig kan panik, vrede, oprør, tristesse, uvished og ængstelighed være som drivkræfter for kunsten. En kynisk tanke, men der er nok noget om den. Hvad havde Kafka været, hvis han var født knapt 100 år senere og debuterede i en velfærdsstat i 1990’erne?
Drømmerier, det har der også været plads til i henholdsvis Information og Weekendavisen, som begge ønsker sig det samme: flere essays. »Tiden råber på flere essayistiske bøger«, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen i Information, med henvisning til, at essayet kan noget, som andre genrer ikke kan: »nemlig blande det subjektive, et stærkt personligt engagement med kritisk samtidsanalyse tilføjet et stænk stærk vilje til at skrive vedkommende«.
På samme måde påpeger Amalie Langballe i Weekendavisen, at der bliver udgivet forbløffende få essaysamlinger på danske forlag, noget, hun ønsker sig mere af i det kommende år.
Jeg tilslutter mig fuldstændig Nielsen og Langballe, essayet er simpelthen en underrepræsenteret genre i den litterære offentlighed. Nu kan vi altså her, godt to uger inde i årets første måned, tælle tre klummer om at skrive essays. Måske er medierne heller ikke helt uden skyld i denne her sag? Måske vi skulle skrive lidt flere essays i stedet for at skrive klummer om, at forlagene burde udgive flere af dem?
I sin klumme skriver Peter Nielsen, at fraværet af essays i forlagenes udgivelseskataloger måske skyldes, at vi i Danmark har en svag essaytradition. Det er rigtigt nok, det fik vi vist alle syn for sidste år, hvor den ene politiker efter den anden hidsede sig gevaldigt op over et essayskrevet af forfatter Joan Rang, der handler om hendes oplevelser med racisme i Danmark. De læste essayet, som var det et debatindlæg, og det siger alt om, at vi har at gøre med en genre, som vi slet og ret ikke ved, hvordan vi skal gribe an. Det er ærgerligt, for det klæder vores tid, at der findes en genre, hvor man må stå ved sig selv og stille sig selv til rådighed, og hvor målet ikke er at nå en konklusion eller definitive svar. En genre, hvor man tænker med andre, og hvor man må lade tvivlen råde. Jo hårdere, tonen ellers bliver i medierne, jo mere værdifuldt er det, at der findes en genre, der også har en plads i aviserne, der ikke postulerer at kende alle svar, men som går nysgerrigt til verden i stedet. Netop derfor er det også mediernes medansvar, at der ikke er en større kultur for essayistik i Danmark. Jovist, det skorter ikke på tekster, der placeres i genrekategorien “essay” i kultursiderne, men det er efterhånden også blevet en skraldespandsbetegnelse, der kan dække over det meste. En dobbeltanmeldelse? En forvokset klumme?
Toppen af idiotien må være dette “essay”, jeg faldt over på Euromans hjemmeside for nylig: »Der går ikke en uge, hvor jeg ikke drømmer om at sejle ud i en robåd, smide min telefon i havet og bare være til stede« hedder det såkaldte essay, der er 500 ord langt og er skrevet af influencer og podcastvært Thomas Skov og – hold nu fast – er sponsoreret af Volvo. Den eneste reference i teksten, der ikke er en bil, er sangen “Driving Home for Christmas”. Hvis det kan være et essay i et magasin, så er det vist tid til at revidere, hvordan vi bruger genren. Starten på en opblomstring i essayistikken må starte hos os selv. Og det bør den, for vi har i den grad brug for et sted, hvor vi kan stille spørgsmål i stedet for at råbe svar.
