Fornemmelsen af tab gør tiden konservativ
Den moderne fabrik og det moderne demokrati opstår nogenlunde samtidig. Aldrig havde vi været friere, aldrig havde vi kunnet producere mere effektivt.
De ideologier, vi strukturerer politik omkring i Europa; socialisme, liberalisme, konservatisme, blev alle født ud af de demokratiske revolutioner i slutningen af 18. tallet. Revolutionerne lovede først og fremmest frigørelse og selvbestemmelse, men de lovede også en evigt bedre fremtid, motiveret af den eksplosive teknologiske udvikling.
På tværs af de demokratiske ideologier var en præmis om, at fremtiden ville blive bedre end nutiden. Selv de konservative troede (modsat parafraseringer af ideologien) på forandringen; selvom de var lidt mere nervøse for, om den foregik korrekt. Teknologi og frigørelse har hængt sammen i hele den moderne, vestlige idehistorie. Marx og Engels så den modsætning, der trods alt var mellem fabrikkens (og plantagernes – selvom de ikke behandler koblingen mellem de to tilstr
