Et overstået kapitel
Brugen af kunstig intelligens er ved at ændre alt. De fleste taler om den praktiske side af ændringerne. Vi kan med AI yde en mere struktureret ældrepleje. Vi kan producere hundrede årsværk med kun ti medarbejdere. Vi kan med AI lave al den musik, vi nogensinde har behov for, skal lyde fra vores supermarkedshøjtalere.
Men brugen af kunstig intelligens har også en eksistentiel karakter, der ændrer verden langt mere radikalt end den praktiske brug af teknikken i en overfladisk betragtning afslører. Det eksistentielle er langt sværere at indfange og beskrive, for vi kan ikke transcendere os selv og vores samtid.
Jeg må som skønlitterær forfatter nu indse, at kunstig intelligens et langt stykke hen ad vejen har gjort min kunstart meningsløs. Og det er ikke en praktisk men netop en eksistentiel erkendelse. Det æstetiske element, alt det jeg bruger så lang tid og omhu på at finpudse i min skrivepraksis, er pludselig blevet relativt.
Kunstig intelligens ændrer både produktion og reception af skønlitteratur. Jeg har, siden teknikken kom frem, følt mig hægtet af. For jeg vil gerne holde fast i, at det er vigtigt for mig at kunne skrive uden at skulle have mine ord konfi
