Drømmebøger
»Jeg lægger mærke til stilhed, på samme måde som andre lægger mærke til støj« - sådan lyder titlen på forlaget Silkefyrets drømmebog. Samtidig udgør det de første sætninger af novellen, skrevet af Frederik Svindland, der møder en på bogens første side. Faktisk bøgernes. I Silkefyrets tilfælde består drømmebogen nemlig af to bøger, der hænger sammen – den enes bagside er den næstes front.
De har identisk tekstligt indhold, men repræsenterer to vidt forskellige fornemmelser og læseoplevelser i deres fysiske udformning. Den første er lækker, men konventionel: tekst trykket digitalt på papir. Der, hvor den første ender, begynder den næste så: komplet håndlavet – fra omslaget til hver eneste håndsyede side, der er limet ind ved hver fold. Et minutiøst projekt, der tydeliggør kontrasten mellem bogen som masseproduceret objekt: støjende, og bogen som håndværk: et stille, tidskrævende stykke arbejde. Sætningerne er nemmere at læse i den første bog - bogstaverne tydeligere – i den anden flyder de nærmest ud i det fløjlsbløde, håndsyede papir, som i en drøm, mens man kniber øjnene sammen og bliver opmærksom på sine sanser.
Udstillingen vil undersø