Debutanterne kommer
Det amerikanske bogmarked er en uoverskuelig størrelse, særligt når det kommer til debutanter, for der mange af dem. Hvem skal man læse, og er de gode? Vi har kastet et blik på nogle af de mere prominente og hypede debutanter fra 2014: Edan Lepucki, Ted Thompson og Katherine Faw Morris. Det er public service, og det er til dig.
Den uklare apokalypse
Der har været meget fuzz omkring Edan Lepuckis California. Det hele startede med et indslag i det populære og satiriske tv-show The Colbert Report, hvor værten Stephen Colbert rasede mod Amazons »dårlige« behandling af en gruppe forlag. Amazon gav nemlig ikke deres brugere lov til at pre-order bøger fra forlagene. Det fik Colbert op i det røde felt. Han anbefalede kraftigt, at seerne bestilte Lepuckis roman - der var omfattet af Amazons indskærpelser - via andre salgskanaler end Amazon. Dette fik salgstallene for romanen til at eksplodere. Det overraskede både forlaget og debutanten selv, og California er nu på alles læber og på de flestes boghylder.
California er historien om parret Cal og Frida, der prøver at overleve i en post-apokalyptisk verden, hvor