Dage med galopperende kedsomhed

Maja Lee Langvad skriver både uvedkommende og meget præcist om stress som livsvilkår i sin seneste bog Dage med galopperende hjertebanken. Bogen er genreløs og kan bedst betegnes som en tekstsamling henvendt til et du, som jeget er forelsket i. Størstedelen af teksterne omhandler smerten over adskillelsen, og selve oprindelsen til denne adskillelse. Det springende smertepunkt er stress. Langvad skriver om presset under og efter udgivelse af hendes eminente konceptuelle værk Hun er vred. Her undersøgte hun med den gentagede sætning »hun er vred« adoptionens problematikker i dag. Det var en fast, stram og gennemtænkt form, der har sat sit aftryk på både debatten og litteraturen.  Et værk der var så stringent og konsekvent, at det først og fremmest er en fremmed oplevelse at læse denne tilgængelige prosa.

Teksten har tre spor: Refleksioner over at skrive, refleksioner over stressen og refleksioner over forholdet til du’et. Sætningerne er skiftevis helt enormt skarptslebne og helt enormt uvedkommende. Det kan der naturligvis være en pointe i, men langt hen ad vejen er det blot kedeligt – og når det er værst, er det decideret vrøvl.

Refleksionerne over s