Crime does pay!
Grundet en lapsus i kritikerstandens logik er sommeren blevet udnævnt til en årstid, hvor sagesløse avislæsere igen og igen opfordres til at læse letbenede værker af mere eller mindre lødig karakter. Prædikater som »en rigtig sommerferie-bog« og »en skyldig fornøjelse til hængekøjen« klistres på den ene svenske krimi-succes/kioskbasker/lægeroman efter den anden. Men hvorfor skal intelligente mennesker læse lort, bare fordi det er sommer ?
Sommeren med de lange lyse nætter og ferien fra otte-til-fire-jobbet frigiver jo ellers netop tid til, at man kan fordybe sig i litteraturen. En god bog tager den tid, en god bog nu engang tager – ikke mindst når man taler Proust, Mailer, Joyce, Dostojevskij eller alle de andre litterære sværvægtere, hvis murstensværker er noget nær umulige at læse 10 sider ad gangen som godnatlæsning med hovedet på puden og tankerne rettet mod jobbet. Sommeren burde med andre ord være klassikertid. Og insisterer man alligevel på, at hængekøjen fortjener noget mere letlæseligt, så bør man i det mindste unde sig selv, at lade trash være trash og kaste sig over det, man i mangel af bedre kunne kalde den beåndede krimi.
Umiddelbart kan udtrykket ’den b
