Ægteskabet er en slangebold

For de fleste vil genredeklarationen novella nok ikke få ret mange klokker til at ringe. I Nordeuropa har forfattere, der gør sig i prosa, længe været begejstrede for enten romanen, hvor kort eller lang den så er, eller for novellen med dens stramme tidsafgræsning, enkelte begivenhed og øjenbrynshævende twist et sted lige før sidste punktum.

Hvor novellaen præcist lægger sig mellem den lange novelle og den korte roman er i denne sammenhæng ikke særligt vigtigt. Vigtigere er det, at forlaget Korridor har sat sig for at sætte novellaen på det litterære landkort i Danmark, hvorfor det også er lige til højreskøjten at lade blikket falde på Japan, hvor novellaen har en lang og stolt tradition.

Her er det nærmere reglen end undtagelsen, at unge forfattere bryder igennem med novellaformatet og belønnes med den vel nok mest prestigefyldte litteraturpris i Japan, Akutagawa-prisen, som gerne går til novellaer frem for romaner.

I virkeligheden er det ikke så vigtigt med de litterære formater, for hovedsagen er, at Korridors novellaserie er en god anledning til at give danske læsere indblik i, hvad der sker af utrolige ting i japansk litteratur. I 2018 kom Hiromi Itos helt