De statsløses hjem

»Lige her var der sidste år to palæstinensiske mænd, der fik så kraftige stød at de døde af det«, siger Majdi Adam, mens han peger på et falmet sammenfiltret ledningsbundt, der hænger lige over vores hoveder. Vi står i forvejen tæt i den smalle gyde, men træder ubevidst et lille skridt tilbage, tættere på muren bag os, som for at komme på afstand af både strømførende dødsfælder og Majdis forfærdelige historie. Den ene forsøgte at stjæle strøm ved at tilkoble sig naboens ledningsnet, men ledningerne var livsfarligt gennemtæret efter års misvedligeholdelse, ulykken var uundgåelig, og manden døde på stedet.  

Den anden, en tilfældig forbipasserende, blev ristet til døde under en blæsende og silende regnvejrsaften, da nedfaldne ledninger havde omdannet passagens ankelhøje vandspejl til et sitrende spændingsfelt. Situationer som disse er ikke ukendte i Shatila, de tæller årligt mange sårede foruden enkelte dødsfald, og Majdi frygter, at det blot vil blive endnu værre i fremtiden.

Vi er på feltarbejde i flygtningelejren Shatila, Libanon, i en af Beiruts fattigste forstæder. Majdi, vores karismatiske 45-årige kontaktperson, er født og opvokset på stedet, og han fortæller me