Strategisk anti-videnskab og vrængende ignorans

Den offentlige debat i disse år flyver med tal, undersøgelser, rapporter og forskere men også med begreber som post-faktuelt, post-sandhed, falske nyheder, junk-videnskab. Videnskab er blevet en kampplads.

I denne kamp findes en voksende mængde af stemmer, der betvivler videnskaben; som undergraver ekspert-udsagn; som benægter viden; og som afviser, at den indsamlede viden bør føre til den påståede handling.

Vor tid er fyldt med fakta-udsagn og henvisning til videnskab som belæg for det ene og det andet. Men den er også fyldt med anti-videnskab.

Anti-videnskab forstår jeg ikke her som en afvisning af videnskab som sådan, men som et mere specifikt argument imod en konkret videnskab eller videnskabelig indsigt som videnskab.

Man kan altså godt komme med et anti-videnskabeligt udsagn, for eksempel når danske politikere ret ofte mistror forskere, hvis resultater ikke passer til deres politik, uden dermed i almindelighed at agere og tænke hinsides fornuft og viden.

Det gør forskellen mellem anti-videnskab og videnskabskritik lidt uklar. Det ville være uhensigtsmæssig for en filosofisk eller terminologisk undersøgelse af, hvad kriterierne for henholdsvis