Hvad skal vi stille op med, at eliten udgøres af idioter?

Emilie Bruun Sandbye mener i sit indlæg at kritisere en udbredt fordummelse af medlemmerne i de demokratiske samfund, men udleverer i processen grelt sin egen kulturelle og politiske tilhørsgruppes mangel på oplysning. Hvis Sandbye i stedet for at lange ud efter de mindre uddannede i befolkningen søgte at oplyse sig selv yderligere, ville hun måske indse, at en uvidenhed hos befolkningen ikke er udtryk for folkets fallit, men for politikkens fallit. Hun ville måske forstå, at uvidenhed er det uundgåelige udgangspunkt, og at hvis folket skal stemme oplyst, må det nødvendigvis oplyses.

Dertil ville hun måske forkaste sin fejlslutning, at følelser er lig med dumhed. Følelser i politik er forbundet med interesser og dermed både naturlige og nødvendige for et demokratis velfunktion. Dumhed kan have effekt på folkets politiske valg og præferencer, når oplysningen af folket og den kritiske selvbevidsthed er utilstrækkelig, og det dermed bliver modtageligt for demagogi eller rene økonomiske incitamenter. Men det er både naivt og forfejlet at tro, at politik fungerer optimalt uden følelser. Uden entusiasme og følelser er der ikke længere tale om politik, men om ren administration,