Økonomisk ødipuskompleks

I 2008 skete der et skred. Ikke nok med, at den famøse boligboble – og med den den globale økonomi – kollapsede, så gjorde tiltroen til en uendelig økonomisk udvikling det også. Men med skredet blev også flere lag af mudret, økonomisk sprog vasket bort og afslørede nogle iboende modsætningsforhold. Og det skabte grobund for en bred vifte af kritisk litteratur, der tager økonomiske fortællingers tilsyneladende uigennemtrængelighed op til revision – og debat.

Det er også her, den græske stjerneøkonom og tidligere finansminister Yanis Varoufakis placerer sig med bogen Samtaler med min datter om økonomi, der, i varoufakisk stil, ikke holder igen med kritikken:

»Har jeg egentlig nogensinde fortalt dig, hvorfor jeg valgte at blive økonom?« spørger Varoufakis sin datter i bogen. »Det gjorde jeg, fordi jeg nægtede at lade økonomien være op til eksperterne. Jo mere jeg lærte om økonomernes teorier og formler, desto mere gik det op for mig, at de ikke anede, hvad de snakkede om.«

Økonomien er en næsten uoverskueligt betydningsfuld størrelse

Ifølge Varoufakis har vi brug for mere gennemsigtige forklaringsmodeller, i et sprog, som de