Print artikel

Julebrevkassen #4: Spørg Ursula K. Le Guin

»Jeg må ærligt indrømme, at jeg er i tvivl om, hvad der ville være det rette at gøre i den her specifikke situation« skriver Le Guin blandt andet i sit brevkassesvar.
Causeri
19.12.19
I ATLAS’ julebrevkasse får den rådvilde spørger vejledning, opmuntring og svirp med den moralske fjerpen af udvalgte forfatterkoryfæer. I denne sidste udgave fra Ursula K. Le Guin.

Kære brevkasse

Jeg er så lykkelig i denne tid, for min kæreste og jeg er blevet forældre! Wuhu! Vi er helt bimse af skrig, skrål, leg og kærlighed. Vi er søvnløse og euforiske, det har snart varet et halvt år. Forleden ringede mine forældre så (de ringede begge to samtidig, det gør de altid, de bruger medhør, som om det er en konference, når de skal tale med deres barn) og spurgte, hvilket navn, vi havde fundet på. Navn? Vi kalder vores barn Tudse, og vi har aldrig tænkt på det som andet end Tudse, men det er åbenbart ikke noget plausibelt navn. I hvert fald ikke ifølge mine forældre. Vores dilemma er nu, om vi skal tage kampen op, eller om vi skal føje mine forældres navngivningsdogmer?

Kh. Den trætte

Jeg beklager, at mit svar på den her måde er endt som et spørgsmål.

Svar fra Ursula K. Le Guin

Kære Den trætte

Dit dilemma er på sin vis et langt større dilemma, end man skulle tro ved første øjekast. Skal vi indrette os efter "realiteterne" - tingenes nuværende orden - eller skal vi prøve gentænke den nuværende orden og i kraft af vores fantasi udvide realiteterne, gøre realiteterne større end de var før? Dit dilemma rammer en lang, ubehagelig syl ned midt igennem dette sociologiske grundspørgsmål, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er i tvivl om, hvad der ville være det rette at gøre i den her specifikke situation. Personligt løser jeg problemet ved at skrive romaner - men det er så nemt at skrive romaner, sammenlignet med at skulle navngive et barn og dermed sætte retningen for dette nye liv. En roman er en leg, et lille nyt liv er det mest alvorlige, der findes. Jeg føler virkelig din tvivl, må jeg sige. For et navn er et mærke, man bærer med sig og ikke lige sådan uden videre kan løses fra. Måske kan man gøre et eller andet på borger.dk for 500 kr., men jeg er faktisk ikke sikker. Og jeg ved heller ikke, hvor meget det hjælper, når først forældrene har navngivet barnet, holdt ceremoni og så videre. Kan man løse sig fra alt dét, når først det er sket?

Jeg beklager, at mit svar på den her måde er endt som et spørgsmål.

Kh. Ursula