Print artikel

Systemiske ubalancer med læderjakkestil

Anmeldelse
25.11.15
Den bramfri og idealistiske græske økonom, Yanis Varoufakis, er en af tidens vigtigste stemmer i debatten om den internationale økonomi.

I 1971 blev et monster født: En global minotaur, hvis sult efter indflydelse og rigdom i næsten et halvt århundrede blev stillet gennem kontinuerlig tilførsel af billige varer og tjenester. Men i 2008 blev monstret såret, og verdensøkonomien endte i den største krise siden den store depression i 1930’erne.  

I bogen The Global Minotaur, skrevet af den græske økonom og tidligere finansminister Yanis Varoufakis, symboliseres USA’s økonomiske politik siden 1971 ved den mytiske minotaur fra Kreta. Ligesom minotauren blev tilfredsstillet gennem løbende ofringer af unge athenske mænd og kvinder, peger Varoufakis på, hvordan USA’s økonomi siden 1971 er blevet tilfredsstillet gennem endeløs import af varer og tjenester, finansieret af massive underskud på betalingsbalancen og de statslige finanser – et såkaldt twin-deficit. Varoufakis beskriver det således i sin bog: »The twin deficits of the US economy, thus, operated for decades like a giant vacuum cleaner, absorbing other people’s surplus goods and capital.«Med denne politik sikrede USA sit økonomiske hegemoni i næsten fire årtier, men blev i 2008 udfordret; underskuddet blev for stort og holdt kunstigt i hævd af et finansielt system, som var gennemsyret af uholdbare lån og ’private penge’, der flød på tværs af banker og landegrænser. Men i stedet for at lade systemet falde valgte politikere i hele verden at holde systemet kunstigt i live med statsgarantier og bailouts, hvorfor vi i dag befinder os i det, Varoufakis definerer som et bankruptocracy – en økonomi administreret og styret af banker, der i teorien er gåetkonkurs.

Den amerikanske hegemoni startede dog før minotaurens tilblivelse i 1971. Allerede inden anden verdenskrigs sidste bomber var kastet i 1945, stod USA tilbage som den suveræne vinder – både militært og økonomisk. Ved Bretton Woods-konferencen i 1944 fik dollaren status som international reservevaluta, hvilket sammen med Marshall-planen blev startskuddet til en periode, hvor amerikansk kultur og økonomi dominerede verdensøkonomien, samtidig med, at de vestlige lande oplevede høj økonomisk vækst samt stigninger inden for beskæftigelse, stabilitet og levestandard. På dette tidspunkt var USA et kreditorland med overskud på betalingsbalancen: Der blev solgt flere varer og tjenester end købt. Dollarens status som international reservevaluta gav dog amerikanerne det særlige privilegium at kunne skabe endeløse mængder af penge og kreditter uden institutionelle restriktioner, hvilket de drog nytte af i finansieringen af de to omkostningstunge krige i henholdsvisKorea og Vietnam. Resultatet var, at overskuddet på betalingsbalancen omdannedes til et kæmpe underskud, og USA gik fra at være et kreditorland til et debitorland. Minotauren var født.

Varoufakis peger på, at årsagen til finanskrisen i 2008 ikke skal findes i finansialisering, ineffektiv bankregulering eller grådighed, men derimod i de store internationale ubalancer, som med udgangspunkt i USA’s dobbelte underskud er oparbejdet gennem de sidste årtier. Det, der ifølge ham især har været udslagsgivende, er manglen på internationale balanceringsmekanismer (surplus-recycling mechanism, SRM), der skal forhindre store internationale ubalancer lande imellem. Varoufakis tager dermed arven op efter økonomen John Maynard Keynes og dennes idé om en international clearing union, hvor lande med store overskud betaler en strafafgift til underskudslande – netop for at forhindre store ubalancer. Keynes’ idé blev fremført som et alternativ til dollarguldstandarden under Bretton Woods-forhandlingerne i 1944, men blev nedstemt. 

The Global Minotaur er, hvad end man er enig med Varoufakis eller ej, et must-read for økonomiinteresserede. Varoufakis beskriver en problemstilling, som de færreste fagfolk har haft mod på eller kapacitet til at beskrive, og han sætter fokus på dimensioner af det økonomiske fagområde, som længe har været underbelyst: systemiske ubalancer og magtens rolle i international økonomi.

Varoufakis har med sin bramfri og idealistiske stil været en af de sidste par års mest omstridte og kontroversielle økonomer. Han er en mand, som man enten elsker eller hader, men som alle har en mening om. Læderjakkestilen, som Varoufakis tog med sig ind i sit virke som græsk finansminister i forhandlingerne om landets statsgæld, går igen i dette læseværdige værk.