Det er ikke Grækenland der er problemet, det er bankerne

Banker skal underbygge den produktive økonomi – ikke dræbe den som den øjeblikket gør.

Analyse

22.07.15

Den græske gæld er ikke større end den danske. Forskellen er hvem man skylder pengene til. Den græske gæld er nemlig underlagt kreditvurdering hos udenlandske banker, som ingen særlig interesse har i den græske økonomis stabilitet og velstand, men til gengæld har et ekstremt kortsigtet profitmotiv for øje.

Rasmus Hougaard Nielsen

Historien om den græske gældskrise er i offentligheden blevet gjort til en historie om os og dem; om sydeuropæerne, der låner for mange penge, fører uansvarlig finanspolitik og lever over evne, kontra de arbejdsomme, ansvarlige og fornuftige nordeuropæere.

Grækenlands nuværende økonomiske situation har utvivlsomt været forbundet med dårlig ledelse og perioder med overforbrug, men det er først og fremmest historien om et dysfunktionelt monetært system baseret på udemokratiske finansielle institutioner ført frem af et historieløst økonomisk paradigme.

Den gældskrise, som har underlagt Grækenland, er hverken særpræget eller historisk. Den har underlagt hele den europæiske økonomi de sidste mange år og ramt økonomier flere gange gennem historien.

Vi er alle grækere

Det er vigtigt at forstå, at Grækenland ikke er et land, som i særlig grad er gældsplaget. Selvom fremkomsten og sammensætningen af den græske gæld givetvis skiller sig ud, er Grækenland, med en gæld på ca. 280 % af landets BNP, ikke dybere forgældet end de fleste andre europæiske lande – Danmark har eksempelvis en samlet gæld på ca. 250 % af BNP.

Gældens sammensætning, k